Description
OBS: En online bog kan kun købes i abonnement til Karnov Online, og onlineabonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt. Det første år af onlineabonnementet er prisen den samme som den trykte udgave. Herefter er prisen i løbende abonnement kun 25 % af første års pris. Læs mere om onlinebøger her.
Nyt i 8. udgave
Bogen indeholder en række opdateringer, dels fordi der siden forrige udgave er foretaget mange justeringer af blandt andet den finansielle lovgivning samt skatte- og ejendomsvurderingsregler i relation til fast ejendom. Der er herudover tilføjet afsnit om grønne lån, håndværkerfradrag og energitilskud, ligesom der er sket en generel opdatering af afsnittene om praktikken ved køb og salg af henholdsvis ejerboliger og andelsboliger.
Håndbog i Boligfinansiering giver overblik over – og en pædagogisk gennemgang af – de mange forskellige låneprodukter, der vedrører boligfinansiering.
Håndbogen gennemgår forløbet af en boligfinansiering i forskellige belåningssituationer, såsom nybyggeri, låneomlægning samt køb og salg af ejerboliger og andelsboliger og behandler de rådgivningsaspekter, der melder sig i forbindelse med boligfinansiering, f.eks. vedrørende valg af låntype, udbetalings- og indfrielsesmetoder samt kursaftaler.
Målgruppe
Bogen retter sig mod alle, der beskæftiger sig med finansiering af fast ejendom, og som i deres daglige arbejde dels har brug for et overblik over reglerne på området og dels har brug for at kende den praktiske tilgang til finansiering og de mange facetter, der i den forbindelse kommer i spil. Bogen indeholder i forhold til boligfinansiering m.v. endvidere de afsnit, der matcher kompetencekravene til boligkreditrådgivere.
Om forfatteren
Susanne Nielsen er direktør i SusN Consulting og tidligere sekretariatschef i Realkreditankenævnet, og hun har i mere end 40 år beskæftiget sig med finansiering af fast ejendom. Hun er ekstern forfatter på Karnovs Lovsamling samt lærebogsforfatter, og hun har gennem mange år undervist – og underviser stadig – på kurser om finansiering, ligesom hun er knyttet til flere erhvervsakademier som udvikler af procesmateriale og som censor. Desuden er hun udpeget medlem af flere offentlige klageinstanser.
Explore more from our collection.




Reviews
There are no reviews yet.